Hvad leder du efter?
Når du bor hos Albo, så bor du i en almen bolig.
Almene boliger drives non-profit. Dette betyder, at der ikke er nogen, der skal tjene penge på din husleje – hvilket typisk er tilfældet ved de private lejeboliger. Din husleje er fastsat ud fra de omkostninger og udgifter din boligafdeling har – hverken mere eller mindre. Boligafdelingen er nemlig en selvstændig økonomisk enhed.
Du har desuden mulighed for at deltage i det årlige beboermøde i din boligafdeling: Her bliver budgettet for næste år fremlagt, som du er med til at debattere og godkende.
På ‘beboerweb’ har du mulighed for at læse referater mm. fra det seneste beboermøde i din boligafdeling.
Netop det årlige beboermøde er en væsentlig del i det almene beboerdemokrati: Her træffes de større beslutninger for boligafdelingen. Foruden at godkende huslejebudget, så skal der stemmes om indsendte forslag og om, hvem der skal være med i afdelingsbestyrelsen.
Som beboer i en almen bolig har du blandt andet indflydelse på egne boforhold. Dette indebærer blandt andet, at du kan stille et forslag til beboermødet i din boligafdeling. Hvis du for eksempel synes, der mangler en legeplads, så kan du stille dette som et forslag til beboermødet. Hvis flertallet på beboermødet stemmer for din idé, så bliver der arbejdet videre med dit forslag!
Afdelingsbestyrelsen er en lille gruppe beboere fra boligafdelingen, som arbejder for at skabe et godt fællesskab i afdelingen. De kan eksempelvis stå for at byde nye beboere velkommen, eller de kan arrangere aktiviteter eller arrangementer til glæde for de øvrige beboere.
Du har mulighed for at blive en del af afdelingsbestyrelsen i din boligafdeling. Det eneste, du skal gøre, er at møde op til beboermødet og fortælle, at du stiller op til afdelingsbestyrelsen. Måske bliver du valgt ind.
Når du flytter ind i en Albo bolig, får du udleveret et ”vedligeholdelsesreglement” og en ”husorden” sammen med din lejekontrakt. Dette er to vigtige dokumenter med regler, som du skal efterleve.
Vedligeholdelsesreglementet indeholder regler om, hvordan du skal passe på boligen. Eksempelvis er det vigtigt, hvis der opstår en skade i eller omkring boligen, at du melder dette hurtigst muligt til Albo.
Husordenen er regler, der gælder specifikt for din boligafdeling. Eksempelvis er det heri, der står, hvorvidt det er tilladt at holde husdyr i din bolig. Ved det årlige beboermøde kan I beboere fastsatte ændringer til husordenen.
Det er yderst vigtigt, at reglerne følges – ellers risikerer du faktisk at miste din bolig.
Hvis du er i tvivl om, hvordan reglerne skal forstås, er du altid velkommen til at kontakte os.
Du må bo sammen med din ægtefælle/samlever og jeres børn. Skal der flytte andre ind sammen med dig, skal der laves en fremlejekontrakt.
Antallet af personer i boligen, må ikke overstige antallet af rum
Højest halvdelen af boligens rum må fremlejes
Der skal afleveres en fremlejekontrakt til Albo, hvor det fremgår hvor meget, der betales i husleje (dette er skattepligtigt)
Det betyder, at hvis I er en familie på 3 personer, og I bor i en 3-værelsesbolig, så kan der ikke flytte flere mennesker ind i boligen: Der kan ikke laves en fremlejekontrakt, da antallet af personer vil overstige antallet af rum.
Men hvis I bor i en 4-værelsesbolig, kan én person flytte ind, hvis I laver en fremlejekontrakt.
Husk altid at forhøre dig hos Albo, inden der flytter personer ind i din bolig. Hvis ikke reglerne overholdes, kan du risikere at miste din bolig.
Udbetaling Danmark bliver orienteret om fremleje, og det kan få konsekvenser for din boligstøtte.
Kontakt endelig Albo, hvis du har spørgsmål hertil.
I en almen bolig er der i nogle tilfælde mulighed for at lave ændringer i sin bolig. Det kunne eksempelvis være opsætning af et nyt køkken eller et nyt badeværelse. Som oftest betaler boligafdelingen for arbejdet, hvorefter du afdrager beløbet via en forhøjet husleje.
Forhør dig altid hos dit driftscenter, inden du foretager ændringer i din bolig.
Ønsker du at foretage ændringer i din bolig, skal du benytte denne ansøgning.
Ønsker du at indsætte en vaskemaskine eller lignende, skal du benytte denne blanket.
Når tiden kommer, er det rart at vide, hvordan processen foregår. Vi sørger for at guide dig hele vejen, så du kender rammerne for opsigelse, fraflytning og de praktiske trin undervejs. På den måde kan du være tryg ved, hvad der sker, og hvad du selv skal gøre.
Albo består af 44 boligafdelinger i følgende byer: Horsens, Egebjerg, Gedved, Østbirk, Hovedgård, Søvind, Lund, Brædstrup, Sønder Vissing, Nim, Grædstrup, Endelave, Ejstrupholm, Gludsted.
Vores mindste boligafdeling er Nørrestrand med 12 boliger, og vores største afdeling er Sundparken med 577 boliger.
Der findes en række relevante blanketter, som du som beboer kan få brug for – lige fra opsigelse af lejemål og husdyrtilladelse til ansøgning om ændringer i boligen, klager eller praktiske aftaler.
Vi har samlet det hele ét sted, så du hurtigt kan finde det, du har brug for.